Udbyttemilliarder vælter ned over aktionærerne i Danmarks største virksomheder

Regnskabssæsonen for de store danske virksomheder er nu forbi for denne gang. Det har trukket store overskrifter, når C25-selskaber præsenterer store overskud og underskud. Når analytikerne bliver taget på sengen og sender en aktie i vejret – eller i hullet – oven på regnskabsaflæggelsen. Mens bankerne og Novo Nordisk kunne præsentere historiske resultater, måtte andre sande, at de seneste års medvind blev vendt til modvind i 2023. Og så er der nogle af topcheferne, der i det forgangne år fik en rigtig god løn. Også selvom aktionærerne – ejerne – ikke havde samme fest. Berlingske giver dig her et overblik over de vigtigste nedslagspunkter. Danmarks 23 største børsnoterede virksomheder i C25-indekset omsatte sidste år i alt for svimlende 1.387 milliarder kroner og præsterede et samlet overskud på 120 milliarder kroner. Det er et stort tal, men det trækkes ned af to selskabers ufatteligt store tab. De samlede udbytter løber op i 84 milliarder kroner, som i disse dage tikker ind på investorernes konti. Meget af det direkte ind på danske bankbøger. For danskerne har en forkærlighed for at købe aktier i danske selskaber, og blandt de seneste års helt store vindere er flere det, som kan betegnes som folkeaktier. Bankerne holder rentefest Lad os begynde med det åbenlyse. 2023 var et år, der økonomisk stod i de høje renters tegn. For de fleste virksomheder betyder højere renter, at det bliver dyrere at låne og dermed sværere at tjene penge. Men for bankerne er det stik modsat. Bankerne tjente således flere penge end nogensinde i 2023. Spørgsmålet er så bare, om det har smittet af på aktionærerne. Danmarks absolut største bank, Danske Bank, afsluttede 2023 med et rekordstort overskud på 21,2 milliarder kroner. Og det kommer aktionærerne til gode, for lidt mere end halvdelen bliver udbetalt i udbytte med 14,5 kroner pr. aktie. Har man 1.000 aktier, får man altså 14.500 kroner i udbytte. Derudover har man igen iværksat et aktietilbagekøbsprogram, der over det næste år skal købe aktier for 5,5 milliarder kroner tilbage. Markedet reagerede ved at sende aktien op med otte procent på dagen. Den mindre lillebror i Jyske Bank leverede ligeledes et pænt overskud på 5,9 milliarder kroner. Der blev dog taget forskud på glæderne, da aktionærerne allerede i december modtog en udbyttebetaling på 7,8 kroner pr. aktie foruden de 7,8 kroner pr. aktie, som banken også uddeler senere på måneden. Det koster samlet set en milliard kroner. Sammenlignet med Danske Bank vælger Jyske Bank altså at beholde en væsentligt større andel af overskuddet, og dermed vinder Jyske Bank konkurrencen som den mest nærige bank i C25 i denne regnskabssæson. Den mest generøse bank findes dog ikke i C25. Aktionærerne blev taget på sengen, da Sydbank meddelte, at de ville udlodde 86 procent af overskuddet svarende til 2,9 milliarder kroner. Aktien bragede op med ti procent på regnskabsdagen. Halvdelen udloddes som aktieudbytte og resten via aktietilbagekøb. Overskuddet landede på 3,3 milliarder kroner, hvilket er betydeligt mere end den hidtidige indtjeningsrekord fra sidste år på 1,9 milliarder kroner. Med den store udlodning giver Sydbank altså konkurrenterne baghjul, når det kommer til at forgylde aktionærerne. Er man derfor en af dem, der er utilfreds med, at bankerne giver for lidt i rente, skulle man bare have haft bankaktier. For hvor bankkunderne taber, vinder aktionærerne. Rigtig mange danskere er bankaktionærer – enten direkte i egenbeholdning eller indirekte gennem en pensionsopsparing. Fedmeaktier har gjort pengepungen fed 2023 var også året, hvor det for alvor gik op for investorerne, at der er et stort potentiale inden for behandling af fedme. Herhjemme er vi repræsenteret med Novo Nordisk og Zealand Pharma. Med diabetesmedicinen Ozempic og vægttabsmedicinen Wegovy har Novo Nordisk åbnet for en guldgrube, og de har tilsyneladende kun kradset i overfladen. Efterspørgslen er nu så stor, at det eneste, der forhindrer en højere vækst, er mangel på produktionskapacitet. Alligevel kunne Novo Nordisk præsentere et rekordregnskab med en omsætning, der rundede 230 milliarder kroner og et overskud på knap 84 milliarder. Det er lige så stort som de otte virksomheder, som følger efter på listen over de største danske overskud. På trods af at have leveret flotte aktiekursstigninger forkæler topchef Lars Fruergaard Jørgensen og Novo Nordisk dog aktionærerne yderligere og betaler 42 milliarder kroner tilbage i udbytte. Novo Nordisk er nu Europas største virksomhed og verdens 12. største målt på markedsværdien, der i denne uge passerede 4.000 milliarder kroner. Det betyder, at når Novo Nordisk-aktier stiger én procent, så bliver selskabet 40 milliarder kroner mere værd. Det er mere end den samlede markedsværdi for Bavarian Nordic og Royal Unibrew. I lidt mindre skala finder vi Zealand Pharma, der også har redet på fedmebølgen. I december blev virksomheden fra Søborg indlemmet i det danske eliteindeks, C25, og to måneder senere slog den rekord for største kursstigning på en enkelt dag i indekset. 35 procent steg aktien på regnskabsdagen, som på trods af endnu et underskud viste positive resultater fra en række forsøg med lægemidlet GLP-1, som skal virke mod fedtlever. Siden januar 2023 er markedsværdien steget fra 10,4 milliarder til 45,8 milliarder kroner. Således er Zealand Pharma nu mere værd på børsen end Lundbeck, ALK-Abelló og Bavarian Nordic. Her var der modvind i 2023 Efter festen kommer der nogle gange tømmermænd. Sådan var det for Mærsk i 2023. For mens 2021 og 2022 bød på rekordstore overskud, måtte den danske rederigigant »nøjes« med et overskud på 26,3 milliarder kroner i 2023. Hvad værre er, Mærsk forventer underskud i år. Ikke desto mindre står aktionærerne til at få 515 kroner i udbytte pr. aktie, som dog er noget mindre end de seneste to års guldregn, hvor aktionærerne fik henholdsvis 4.300 og 2.500 kroner pr. aktie. De usikre fremtidsudsigter har dog medført, at den igangværende femte fase af aktietilbagekøbsprogrammet, som frem mod maj skulle tilbagekøbe aktier for 11 milliarder kroner, er blevet suspenderet. Det har ikke været noget godt år for Mærsk-aktien, der er faldet 22 procent siden årsskiftet. DSV formåede heller ikke at holde rekordniveauet fra 2022. Bundlinjen endte på 12,3 milliarder kroner mod 17,6 milliarder i 2022. Alligevel fortsætter DSV med at hæve udbyttebetalingerne, som de har gjort siden 2010, og aktionærerne kan se frem til at modtage syv kroner for hver aktie, de ejer i transportgiganten. Vestas formåede at tage revanche i 2023. Efter et hårdt 2022, som bød på et monsterunderskud på mere end 12 milliarder kroner, kunne vindmøllegiganten igen præsentere positive tal på bundlinjen for 2023. På hovedkvarteret i Aarhus kunne de således glæde sig over en omsætning på godt 115 milliarder kroner og et overskud på 582 millioner kroner, hvilket overgik analytikernes forventninger. Aktionærerne må dog finde sig i heller ikke at få udbytter i år. Ørsted i orkan Ingen har dog haft mere modvind end Ørsted. Inflation og renter har tvunget Ørsted til at nedskrive for milliarder på en række amerikanske projekter. De fleste investorer havde nok også forberedt sig på, at regnskabet ville vise mere negativt end positivt. For allerede i tredje kvartal kunne topchef Mads Nipper præsentere nedskrivninger for mere end 28 milliarder kroner. Det betød mere end 20 milliarder kroner i underskud for hele 2023. Aktien faldt dog kun knap to procent på regnskabsdagen. Det er et tegn på, at tabet allerede i høj grad var indregnet i prissætningen, men også at investorerne kunne glæde sig en smule over, at der i den efterfølgende genopretningsplan ikke var lagt op til en kapitaludvidelse, der vil udvande eksisterende ejere. Men der er ikke meget til aktionærerne, idet udbytterne for 2023 til 2025 er sat på pause. Siden udgangen af 2020, hvor Ørsteds markedsværdi var 522 milliarder kroner, er der barberet mere end 365 milliarder kroner af markedsværdien. Nedturen for Ørsted har været dyr for danskerne, som gennem staten ejer halvdelen af energigiganten. Værdien af statens – og altså danskernes – aktiepost er faldet med mere end 180 milliarder kroner over de seneste tre år. Det svarer til 30.000 kroner pr. dansker. Der har også været rigeligt at se til for Carlsbergs nye topchef, Jacob Aarup-Andersen, som overtog roret hos bryggerigiganten efter hollænderen Cees ’t Hart. Regnskabet er præget af, at den russiske stat har overtaget kontrollen med Carlsbergs russiske bryggeri, Baltika, på trods af et forestående salg. Det betød, at Aarup-Andersen kunne præsentere et dundrende underskud på 40 milliarder kroner i sit første årsregnskab. Men aktien steg fire procent på dagen. For ser man bort fra nedskrivningerne, var der faktisk et pænt overskud på godt otte milliarder kroner. Efter en fremragende start på aktieåret kunne aktionærerne dog se aktiekursen falde brat fra sommeren og frem. Men en udbyttebetaling på 27 kroner pr. aktie betød, at der alligevel blev tjent lidt penge på at have Carlsberg i aktieporteføljen. Danske virksomheder har de senere år haft resultater, der afspejler de helt usædvanlige forhold, som verden er gået igennem. Gigantoverskud på skibstransport. Giganttab på Rusland. Og så landvindinger inden for life science-branchen, hvor Danmark står rigtig stærkt. Næste vigtige regnskabssæson venter til sommer, hvor der bliver aflagt halvårsregnskab. Valder Østergaard Fredens og Rasmus Lolk Christensen er researchere, og Ulrik Bie er Berlingskes økonomiske redaktør https://www.berlingske.dk/virksomheder/udbyttemilliarder-vaelter-ned-over-aktionaererne-i-danmarks-stoerste